På denne side skriver vi lidt om fodring af hvalpe, foder og ernæring af cavapoo og cockapoo hvalpe, unghunde og voksne.
Du får en opskrift på sunde godbidder, og lidt baggrundsviden om hundens racer. Dette kan du forhåbentligt bruge til at sikre din hvalp en sund og god opvækst. Du er også altid velkommen til at kontakte os for yderligere information, både om foder, kommende hvalpe eller andet.
Både cavapoo og cockapoo er et mix med puddel, en såkaldt doodle. I dette tilfælde små doodler, eller mini doodler og mellem doodler. Næringsbehovet er forskelligt fra en stor hund til en lille, men meget andet spiller også ind, fx racerne bag.
Pudlen er kendt for at være både småt spisende og kræsen. Cavalier King Charles Spaniel og Engelsk Cocker Spaniel er ikke kendt for at være småt spisende, eller kræsne. De er typisk madglade og har risiko for at udvikle overvægt.
Vigtigt foder indhold
Uanset hvordan din hvalp udvikler sig, er der noget du kan gøre for at optimere trivsel hos din hund. Du kan fodre med et godt basis foder. Uanset om det er en cavapoo eller cockapoo. Vi skal altid passe på nyrerne hos vores hunde, og du bør i særdeleshed være påpasselig med saltet mad. Herunder hører pølser og skinke som ellers ofte er brugt til godbidder og træning.
En gang, var vi så heldige at en kostvejleder købte en hvalp her hos os. Der fra har vi denne nemme opskrift på:
hjemmelavede godbidder:
- 200 g kartoffelmel
- 1 æg
- 250 g leverpostej
- 1,5 dl vand
Det hele blandes sammen og puttes i en bradepande beklædt med bagepapir (dejen skal være ca. 1 cm i højden) og bages 25-30 min ved 160 gr.
Skæres herefter ud i de ønskede størrelser med fx. et pizzahjul. De er lidt gummi-agtige når de er friske og varme, og bliver bedre efter et par timer på køl. Godbidderne skal opbevares i køleskab.
Note. Man kan også tørre fx rå lever i ovnen hvis man helt vil undgå tilsætningsstoffer. Det lugter lidt, så lav rigeligt når du er i gang. De kan fryses.
Mængder af foder og ernæring
Det vil altid være en individuel vurdering hvor meget foder hvalpe og hunde har behov for. En hund bør ALDRIG fodres efter skema. Hvalpe vokser som børn: forskelligt. Vækst påvirker foder behov. Aktivitet hos hvalpen/hunden, aktivitet i familien. Og noget så banalt som temperaturer, både indenfor og udenfor, påvirker foder behovet hos din hund. Det er vigtigt at hvalpe og hunde ikke er overvægtige. Det belaster led, sener og muskler, og kan medføre udviklingsskader.
Du kan læse på indholdsfortegnelsen på det foder du/I ønsker at bruge. Der ud fra kan du lave en cirka udregning på hvor meget foder I skal købe hjem. Fx for at have til en måned. Resten må I mærke jer til på hvalpen/hunden, det guider vi jer også i når I henter hvalpen hos os. Enhver tvivl, så står vi til rådighed som med alt andet man kan komme i tvivl om. Og vi vil meget gerne høre fra jer og hjælpe.
En foderspand er vigtig, for at foderet ikke mister smag og duft. Ofte hører man at familier har købt fx 20 kg foder. Inden længe står de i den uheldige situation, at hvalpen ikke vil spise det. Det kan skyldes at man har åbnet og lukket posen mange gange. Der sker nemlig det at der kommer frisk luft ned i posen hver gang. Smag og duft siver ud. Olierne i maden bliver harsk.
Gad du selv spise en leverpostejsmad der har lagt i bunden af den fodersæk? Nej vel.
Opbevaring er vigtigt! Det er vigtigt ikke at købe for stort ind. Det er vigtigt at sikre sig at det mad der serveres for hunden er frisk mad.
Fodring af hvalpe
Her fra os følger der mad med til hvalpene, af det de er vant til at få.
Vi giver et fuldfoder fra Royal Canin. Det er specielt udviklet til drægtige og diegivende tæver, samt hvalpe optil ca. 8 uger. Det giver vi for at sikre at mor og hvalpe er ernæringsmæssigt optimalt dækket.
Derudover vil hvalpene være præsenteret for råt foder af forskellige arter. Vi giver i starten opblødt foder med lidt ekstra godt i, fx fiskeolier. Senere tørkost og introduktion til råt. Det betyder at når din hvalp er flytteklar spiser den primært tørkost, men er introduceret til forskellige smage og teksturer. Det er en vigtig del af prægningsperioden og du kan læse lidt mere på vores blog, og meget mere i vores pasningsvejledning som følger med hvalpene. Sneak-peek på pasningsvejledning.
Når man i en tidlig alder er opmærksom på at fodring af hvalpe, skal være en oplevelse. Hvor hvalpen præsenterer for flere forskellige smage øger det madlysten. Det er vores erfaring. Det øger risikoen for at få en kræsen hund, hvis den udelukkende får én slags mad i hele prægningsperioden. Prægningsperioden er de første 12-16 uger. Det er her, hvor alt det vi præsenterer hunden for, lagres ekstra godt i hukommelsen. Den voksne hund har også glæde af noget forskelligt foder, med forskellige olier. Når hunden får et råt ben med sener, så virker det lidt som at bruge tandtråd.
Ligesom som at vi med alderen har et behov for regelmæssigt tandlæge besøg og tandrensning, har hunde det også. Den daglige hygiejne spiller en væsentlig rolle i forebyggelse af tandsten og andre problematikker. Det er med til at tale imod søbemad/vådkost, og med til at tale for: variation i kosten.
Vil du læse mere om hvalpens oplevelser hos os? Læs gerne siden Hvem er vi?
Husk at du også kan se mere på YouTube: https://www.youtube.com/channel/UC_7_okJAMsAp5jZQdjZgqvA